Category Archives: deens

Introduktion













Velkommen hos Slager Groenadvies BV. Vi er stolte over at kunne præsentere vor filosofi og arbejdsmetode, og for tilmed at kunne forklare vor filosofi på dit eget sprog. Dog foreligger beskrivelserne af vores arbejdsmetode samt hjemmesidens fremvisning af de parker og haver vi har realiseret på hollandsk, engelsk, tysk og fransk. Vi vil med glæde føre dig rundt i nogle af de haver og parker, vi har udført.

Slager Groenadvies BV har allerede arbejdet internationalt i 17 år med udformning og styring af haveanlæg ved godser samt udendørsarealer. Ud over erfaringen, kan vor arkitektoniske og historiske viden danne grundlag for en varig glæde ved din have.

Vores tilgang til opgaverne er omfattende og uformel på samme tid. Efter samtale og analyse af kundens behov og ønsker udformes en masterplan. Dette oplæg indeholder bl.a. skitser og fotografier, som diskuteres med dig. Skitserne og fotografierne giver dig et godt indtryk af både det forventede resultat samt af arbejdsmetode og planlægning. Når din godkendelse af masterplanen foreligger, bliver projektet detaljebearbejdet både designmæssigt og teknisk, så vi kan indhente tilbud på udførelsen hos en entreprenør – med henblik på den endelige realisering af projektet.

Vi rådgiver dig naturligvis i forhold til vedligehold og pleje af din park. Vi instruerer og rådgiver din gartner med jævne mellemrum for at sikre os det bedst mulige resultat. Og vi står altid til rådighed som konsulenter i spørgsmål om drift og vedligehold.

cws_viotta2

 

Vi har lært af erfaringen, at de smukkeste projekter bliver til i team work; samarbejde mellem kunden, entreprenøren og Slager Groenadvies BV. Ved at motivere og udfordre hinanden kan vi opnå de bedste og mest praktiske løsninger. Derfor investerer vi allerede fra starten meget energi i holdfølelsen. Denne tilgang til opgaverne gav os international berømmelse og National Garden Award 1989.

Har du brug for yderligere informationer efter at have set hjemmesidens fremvisning af de parker og haver, vi har udført, må du endelig kontakte os.

Chris-Willem Slager